Sæsonen i gang

 

.

Hej racer-rødder,

 

Så er sæsonen i gang, og her i teamet er de første 5000 km allerede kørt på forskellige udenlandske baner. Henriette, Martin, Michael og Jan har forårstrænet på bla. Cartagena, Lausitzring, Pannonia og Oschersleben, hvor de nye cykler og frisk kittede motorer blev kørt til.

 

De første løb er, i den netop overståede weekend, kørt på henh. Lausitzring, hvor Jan for første gang skulle forsøge sig med den absolutte europæiske elite i IDM og Knutstorp, hvor Martin ønskede at checke formen af imod den danske elite ved den 2. Afd. af DM. Jan fik en flot placering som nr. 28 ud af 42 startende, i et felt hvor bare det at ”kvalle ind” er en præstation i sig selv. Martin kunne konstatere, at hans nye motor, bygget af Carsten/www.Mototek.dk, var som vi havde ønsket, stærk som bare f….. Samtidig kan vi så også konstatere, at Knutstorps snævre kurver passer bedre til den lille Honda CBR 1000 RR `09, da de første 4 pladser indtages af dette mærke. Martin pressede sig ind på en 5. plads, i øvrigt med personlig banerekord. At en personlig banerekord ikke rækker til en podie-placering, siger lidt om niveauet også i den danske liga. Her i teamet glæder vi os til at se, hvad Martin og hans 181 baghjulsheste kan udrette på de tyske baner !! 

I den kommende week-end smugtræner Henriette og Michael på Schleitz Dreieck, hvor 1. afd. af det tyske Art Motor afvikles week-enden  efter. Her støder Martin til teamet, og vi skal så prøve at gentage pokalhøsten fra sidste år.

Check de fede billeder fra KJ MC`s netop overståede forårstræning på Pannonia-Ring i Ungarn, taget af teamets egen yndlingsfotograf, Niels Dencker/www.Milloimage.dk

 

Se billeder her

 

Det var alt herfra for nu, mere nyt følger snart….. 

 

Racer hilsener fra alle i Teamet

 

Hilsen Team KJMC RR